Årets 6 udvalgte finalister



Malene Gregaard Wilsly

Powerjobsøgerne


Indstillet fordi:

Malene Gregaard Wilsly er en helt fantastisk person, 50 år og stifter af Powerjobsøgerne, der i dag er et non profit jobsøgningsnetværk, med resultater som 90 % til samtale indenfor 3 mdr. og 70% i arbejde indenfor ½ år, og det lykkes. Malene give jobsøgningsglæde, også til de jobsøgere, som har større udfordringer end andre, der gør at de holder sig jobparate. Der er lige nu 6 afdelinger, med ca. 210 medlemmer. Hos Malene er alle jobsøgere velkomne "De stærke", jobparate, 50+, fleksjobbere, stress – eller depressionsramte, nydanskere, nyuddannede osv. Folk har vidt forskellige kompetencer – men de har det til fælles, at de frivilligt vælger at møde op to dage om ugen, og i fællesskab arbejder på at hurtigt komme på arbejdsmarked igen. Malene er en ildsjæl og en motivatoer der forstår at h


Vibeke Bruun

Gribskov Hjælper Flygtninge


Indstillet fordi:

Vibeke, og den organisation hun har været med til at oprette - Gribskov hjælper flygtninge - er et helt unikt menneske. Fra at have startet tøjindsamling og indbo til nyankomne flygtninge i Gribskov kommune har hendes organisation udviklet en mangfoldighed af tilbud. Hun søger boliger, arbejdspladser, sproglærer, hjælper til at få oprettet nyttehaver, søger om bistader og hønsehuse. Sammen med sin mand Palle Bruun og Grete Dybdal Holm er trekløveret at finde hver eneste lørdag formiddag i nogle lokaler på Ramløse Skole hvor der er et flow af medborgere der indleverer alt hvad flygtninge har brug for. Det er nemt at blive fuldt ekviperet her og starte et nyt hjem takket være de mange gavmilde borgere i Gribskov og takket være mennesker som Vibeke.


Elene Fleischer

NEFOS, Netværket for selvmordsramte


Indstillet fordi:

Vi havde den store sorg at vores søn valgte livet fra d.23/6 2016. To dage efter fik vi besøg af Elene, der er psykolog i organisationen NEFOS, Netværket for selvmordsramte. Hun kom om lørdagen, 2 dage efter vores søns selvmord. Hun var utrolig varm og favnede os alle. Elene er en helt utrolig ildsjæl, vi ved ikke hvordan vi skulle være kommet hertil uden hende. hun har lært os hvordan vi skal håndtere vores dybe sorg, vi kommer aldrig over vores sorg men Elene har været en kæmpe hjælp.


Kirsten Hermansen

Bryd Tavsheden


Indstillet fordi:

Foreningen bryd tavsheden blev stiftet af Kirsten Hermansen i 2002. Bryd tavsheden er en forening for voldsramte børn og unge. Vold i Familien og kærestevold er så tabubelagt, at det er svært at tale om for mange børn og unge. Hvis volden skal til livs - skal vi turde tale om den. Bryd tavsheden er med til at forebygge og hjælpe børn og unge ud af volden. Det gør de igennem alle de frivillige inkl Kirsten som er en del af bryd tavsheden. Kirsten er en kvinde som har kæmpet en brag kamp for de børn og unge, der ingen stemme har haft selv. Kirsten er en stærk kvinde der ikke lader sig slå ud, hun kæmper for at hjælpe de mange voldsramte børn og unge i Danmark. Kirsten Hermansen er en fantastisk kvinde og jeg mener hun fortjener at vinde Heltindepris 2017. Tak for dig min helt.


Kathrine Eland

Seniorholdet.dk


Indstillet fordi:

Fordi hun er en ildsjæl. Hun tilbyder arrangementer, for senior, efterlønner og pensionister. Man kan tage med på udflugter alene, men man er ikke ensom det sørger hun for.


Suzanne Seitzberg Larsen

Lichen Sclerosus Foreningen


Indstillet fordi:

En ildsjæl er en person, der udviser brændende entusiasme eller stor begejstring - og det må man sige Suzanne gør. Suzanne vælger at arbejde målrettet og super professionelt i patientforeningen for sygdommen Lichen Sclerosus til trods for egen sygdom, sygdom i familien og ikke mindst et fuldtidsjob der skal passes ved siden af. Alligevel stiller Suzanne op for at kunne gøre en forskel for de medmennesker der rammes af denne tabubelagte sygdom.




Alle indstillingerne for 2017

Indstillet fordi:

Pia´s arbejde med Gadens børn i Indien er en sand heltinde gerning. Utroligt at hun finder kræfter og overskud til at være så meget for andre, samtidig med at hun skal have en dagligdag til at hænge sammen. Godt - nej, fantastisk gået. Hun fortjener at få prisen som Årets Heltinde.

Indstillet fordi:

Ganske simpelt - fordi hun ER en heltinde. Bl.a. har Jac skabt og født FB gruppen "Hjerte til Hjerte". Denne gruppe har til eneste og bedste formål AT GLÆDE, - uanset hvem MAN er.

Indstillet fordi:

Jeg vil gerne indstille Kirsten for hendes kæmpe arbejde ved/for venligboerne i Hjørring. Hun kører rundt og henter møbler, indbo , tøj og lignende, som hun så aflevere igen hos de flygtninge der har brug for det. Hun bruger rigtig meget tid på det, og det synes jeg fortjener en anerkendelse. Jeg ved hun elsker det, men håber også hun ved hvor meget hendes hjælp betyder for dem der trænger.

Indstillet fordi:

Som frivillig på Pias projekter i Kolkata oplever jeg i disse dage den enorme indsats hun gør for børnene hernede. Over 200 børn fra to af de fattigste områder går i skole pga. hende, og de unge, hjemløse misbrugere fra Sealdah Station har fået et dagcenter, hvor de hver dag kan få mad, undervisning og frem for alt – et sted at være. På kun 4-5 år har Pia forvandlet Gadens Børn fra en idé til en organisation der gør en konkret forskel for flere hundrede børn og unge. Det kræver enormt hårdt arbejde. Det eneste tidspunkt hvor det ikke går hurtigt for Pia, er, når hun er ude at gå en tur i Indiens slum. Hun går nemlig aldrig bare forbi, når hun ser noget uretfærdigt. Jeg synes, Pia er en sand heltinde.

Indstillet fordi:

Jeg indstiller Sanne Lemann for hendes frivillig arbejde og store arrangement i hendes kamp for gadebørn i Kenya. Sanne er idekvinden og ildsjælen bag Emmanuel Art, som i Danmark samler penge ind til produktions skolen i Kenya. På skolen får børn og unge mulighed for at lære et håndværk og får derved en mulighed til at komme ud af fattigdommen. Sanne laver mange forskellige velgørrings event og holder foredrag alt sammen til gavn for hendes skole i Kenya.

Indstillet fordi:

Anne Sophie (AS) er min heltinde. Faktisk er hun mange menneskers heltinde, selvom de endnu ikke ved det. AS er frivillig i Social Sundhed, der mobiliserer frivillige sundhedsfaglige studerende til at være brobyggere mellem socialt udsatte og sundhedsvæsenet. Hermed dygtiggør de frivillige sig, og fremtidens sundhedsvæsen styrkes. AS’s roller er mange. Hun er både brobygger, næstformand i KBH og landsbestyrelsesmedlem. Hun har været én af initiativtagerne bag organisationen i KBH, der hidtil kun har haft base i Aarhus. AS har senest været primus motor i etableringen af uddannelsen for nye brobyggere. Det betyder, at 30 brobyggere nu er klar til at gøre en forskel i KBH. Jeg vil ikke bare give AS et skulderklap; jeg vil give hende mulighed for at arbejde videre med det, hun brænder for.

Indstillet fordi:

Jeg indstiller Dina Lund. Dina har arbejdet i Kirkens Korshærs varmestue i 16 år som frivillig, indtil den lukkede september 2016. Dina kom hver søndag fra kl15-19.30, og hun arbejdede blandt hjemløse, misbrugere, østeuropæere og ensomme. Dina er altid glad, imødekommende og udadvendt. Dina arbejder nu i Værestedet Paradiset, Lyngby - stadig Kirkens Korshær

Indstillet fordi:

Jeg tillader mig at indstille mig selv... og det gør jeg ud fra ønsket om at kunne give 25000,- til Værestedet Perronen, Vendersgade 8, Nykøbing Falster. Et værested for socialt udsatte. Det ville gøre mig superglad at kunne forsøde livet lidt for vores brugere. Jeg arbejder 3 dage om ugen i køkkenet, hvor vi laver mad til ca. 30 personer. God gammeldags "mormormad" af friske råvarer. For mange er det det eneste måltid de får på hele dagen, og glæden i deres øjne når vi serverer noget de specielt godt kan li´ er alt arbejdet værd. Alle funktioner i huset - bortset fra forretningsfører og socialrådgiver varetages af frivillige, og ingen af os ville undvære hverdagen med "vores" brugere.

Indstillet fordi:

Rikkemaija har i mange år arbejdet frivilligt for de grønne pige spejder, hvor hun er med til at forme unge piger til stærke individer. Derudover har hun det sidste års tid lagt et kæmpe stykke arbejde i Spejdernes lejer, hvor 40.000 spejdere samles på tværs af kulture, køn og alder, hun bruger rigtig meget tid på deres sociale medier og sørger for at alle kan holde sig opdateret om lejeren, dette er inklusiv forældre, så de kan føle sig trykke ved at sende deres børn afsted. Derudover står Rikkemaija altid klar til at hjælpe andre og sætter andres behov højere end hendes egne. Rikkemaija har også i de seneste to år involveret sig i foreningen bidragNU som har lavet en legetøjsindsamling til udsatte børn i Danmark. Alt i alt er Rikkemaija en af hverdagens heltinder!

Indstillet fordi:

Else Bang bør indstilles, da hun har stiftet foreningen OPERATION HAAB, som i år har taget initiativ til at afholde FOLKEFESTEN i Enghaveparken den 20. maj, med det formål at samle penge ind til Anja Loven & Heksebørnene i Nigeria. Foreningen OPERATION HAAB vil støtte forskellige formål år efter år. Else er meget iderig, imødekommende og arbejder med hjertet og for andres hjerter. Kæmpe applaus til Else ;)

Indstillet fordi:

Ea er formand for hjerte foreningen i slagelse. Hun gør et kæmpe arbejde på trods af at hun selv er hjerte syg, har icd, og for ca 1/2 år aiden fik en lille hjerneblødning som i første omgang ikke blev konstateret af slagelse sygehus. Hvis Ea ikke var i hjerte foreningen tror jeg ikke foreningen ville eksisterer.

Indstillet fordi:

Malene Gregaard Wilsly er en helt fantastisk person, 50 år og stifter af Powerjobsøgerne, der i dag er et non profit jobsøgningsnetværk, med resultater som 90 % til samtale indenfor 3 mdr. og 70% i arbejde indenfor ½ år, og det lykkes. Malene give jobsøgningsglæde, også til de jobsøgere, som har større udfordringer end andre, der gør at de holder sig jobparate. Der er lige nu 6 afdelinger, med ca. 210 medlemmer. Hos Malene er alle jobsøgere velkomne "De stærke", jobparate, 50+, fleksjobbere, stress – eller depressionsramte, nydanskere, nyuddannede osv. Folk har vidt forskellige kompetencer – men de har det til fælles, at de frivilligt vælger at møde op to dage om ugen, og i fællesskab arbejder på at hurtigt komme på arbejdsmarked igen. Malene er en ildsjæl og en motivatoer der forstår at h